Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Min Hjemmeside

(Højere bevidsthed)




Beretning fra to behandlingsforløb med regression: 

 

Silvias forløb:

Brev fra Silvia i forbindelse med behandling hos mig.

 

Ønsket om regression havde spiret i mig i flere år, men jeg havde på en eller anden måde ikke følt mig klar til det. Jeg havde gennem årene hørt positivt om Søren og hans kunnen, så jeg var fuldstændig tryg da jeg gik i regression hos ham.

Selve regressionen var en meget stærk oplevelse for mig. Søren havde fuld kontrol over mig og hele forløbet, fra start til slut. Jeg blev ført ind i et smukt landskab, hvor jeg mødte min vejleder. Med hende og Sørens hjælp gik vi tilbage i et af mine tidligere liv, hvor min blokering lå i forhold til i dag. Jeg befandt mig i en ældgammel by i Østen hvor jeg var healer for den absolut fattigste del af befolkningen. På en behændig og professionel måde blev jeg ført til blokeringens årsag og Søren hjalp mig til at slette den og dermed den voldsomme dødsangst som var årsagen. Til sidst blev jeg sikkert geleitet tilbage til nutiden, og der gik ikke mange dage før den positive virkning indtraf. Blokeringen var slettet.

Så jeg vil gerne takke Søren for den store hjælp og det gode stykke arbejde han gjorde for mig.

Med de kærligste hilsner.

Silvia

 

www.hjerterum.com

 

 

 

Nina's forløb:

 

Nina spurgte mig for nogle år siden, ” Hvorfor skal jeg have sådan et lorteliv”. Jeg svarede: Det ved jeg ikke. Men svaret ligger inde i dig selv, kik på det!

Jeg har i en årrække arbejdet med at føre mennesker tilbage til tidligere liv, og vejlede dem i uafsluttede processer som voldte kvaler i deres nuværende liv. Det at gå ind i sig selv, har i en række tilfælde været en rigtig god proces, og se på den ”historie” som kan ligger til grund for de ubehageligheder mennesket oplever følelsesmæssigt, psykisk eller fysisk.

For mig er det vigtigt at holde mig neutral i forbindelse med den rolle jeg har, når en person skal ’opdage’ noget inde i sig selv, Jeg er klar over at det er deres ’historie’ der skal frem, og at personen skal farves så lidt som muligt af min opfattelse af processen.

Jeg er tit blevet spurgt om alle kan gå ind i sig selv og se på liv, de tidligere har levet. Mit svar er, i princippet ja, men i praksis nej. Men jeg er ikke i tvivl om at der ligger mange muligheder i denne behandlingsform. Og selvfølgelig vælger mennesker forskellige former for behandling.

Men tilbage til udgangspunktet, Nina havde stillet spørgsmålet ” Hvorfor skal jeg have sådan et lorteliv” Jamen det er der sikkert mange årsager til. Men for at finde årsagen til det, foreslog jeg at vi ved fælles hjælp fandt ud af hvorfor det var sådan og hvorfor Nina opfattede at hun havde sådan et liv.

 Vi aftalte en dag hvor vi skulle finde løsningen på spørgsmålet.

Det startede med at Nina ’gik ind ’ i en let trance, og befandt sig sammen med sin åndelige vejleder, lige netop på det tidspunkt, hvor hun skulle finde ud af hvor hun skulle leve sit jordiske liv, og sammen med hvem hun skulle udvikle sig i dette liv.

Jeg spørger: Hvad der sker?

”Jeg ser på nogle skærme, ja sådan ser det i hvert fald ud, tre eller fire skærme, og jeg skal sammen med min vejleder beslutte hvor jeg skal fødes på Jorden”

’Hvad er det for skærme du kigger på, spurgte jeg?’

”Det er skærme der viser forskellige liv som jeg har mulighed for at vælge”

’Jeg spurgte igen, hvorfor vælger du så det liv du er i nu?’

”Fordi det giver flest point”

’Hvad betyder point’

”Hvis jeg vælger det liv, kan jeg lære rigtig meget, men hvis jeg vælger en af de andre liv, skal jeg bare leve flere liv for at opnå det samme”

’Men du kalder det liv du lever for et lorteliv, hvorfor gør du det når du selv har valgt det?’

Nina og hendes vejleder taler om det og hun siger:

”Når jeg sidder her sammen med min vejleder, fortæller han mig, at alt det som jeg ikke synes om, det jeg kalder lorteliv, f. eks. skilsmisse, uvenskaber osv. er jo læreprocesser, siger han, noget jeg skal lære af se positivt p唝

’Forstår du det?’

”Ja”

’Kan du tage den forståelse med dig ud i dit nuværende liv, og bruge det. Er det noget du kan tage med dig ud og gøre noget ved’

”Ja”

Nina aftalte med sin vejleder at hun kunne kontakte ham og få råd, hvis hun senere skulle få brug for det.

 

Nina fortæller om tidligere tilbageførsler:

 

1.gang: Jeg bliver ført baglæns tilbage. Ved min fødsel stopper alt, det er ikke muligt at komme hverken frem eller tilbage der fra.

Du foreslår at jeg finder en hjælper en skytsånd. Om det er ved samme lejlighed eller ugen efter er jeg ikke helt sikker på, mener der går en uge.

 

2. gang: Her møder jeg en person iført en mørk kappe/kutte, kan ikke se ansigtet men fornemmer stor aksept og ren kærlighed - mener han hed ”Alfredo”.

 

Min erindring om de 2 gange er at jeg græder som pisket og mødet med Alfredo bruger jeg efterfølgende ved egne drømmerejser og meditationer når jeg har brug for at føle mig elsket - at føle håb.

 

Senere møder.

 

På et tidspunkt får jeg øje på en bygning, den ligner et vandtårn, helt rund og høj, en trappe går stejlt op til en indgang.

En gang hvor Alfredo ikke er på det vanlige sted går jeg op ad trappen og ind. Det skønneste rum viser sig. Der er ingen udsmykning - rummet er cirkelformet, i midten er der en seng/briks og langs væggen står der munke/lamaer i orange klædninger. Rummet er totalt fredfyldt.

 

Når jeg har problemer eller smerter meditere jeg og søger kontakt til min indre vismand og hans flok af hjælpere der er kommet til. Vismanden har ikke ord til mig, men hans blotte tilstedeværelse giver en følelse af at være god nok. Hjælperne kan stå i en rundkreds så tæt på min krop at jeg kan mærke dem på flere meters afstand. Aldrig fordømmende. Dette sceneri får altid tårer frem i mine øjne og jeg mærker ømhed for mig selv.

 

Mange tårer er blevet grædt ud her i dette rum, omgivet af skikkelser der besidder evnen til at ”være til stede i nuet”. Usynlig omsorg så helsebringende så tårerne får frit løb i deres selskab. Munkene står i en afstand der er forskellig fra gang til gang. Når jeg er helt ”ude i tovene”, står de tæt omkring mig, jeg kan mærke deres rolige åndedræt og et kærligt pres omkring kroppen - undertiden rejser de deres hænder over mig som et beskyttende tag.

 

Deres ansigter er aldrig fordømmende, aldrig præget af om noget er godt eller skidt.

I starten når jeg kom til ”stedet”, stod munkene langs væggene, som en beskyttende cirkel. Der var en sammenhæng i tilliden til dem og deres opbakning, og det var tydeligt at de ikke ville skræmme mig og tænkte på hvor tit jeg havde verfet nogen væk der ville trøste eller hjælpe mig - andre måtte ikke se min svaghed/ afmagt.

Efterhånden som trygheden blev større fra min side var det blot en tanke så udførte munkene på perfekt vis deres kærlighedshandlinger.

 

Én gang oplevede jeg en form for anerkendelse, ikke i ansigtsudtrykket, men i gestus. Havde netop skrevet og sendt ansøgning om refugieophold i julen 08. Der er flere måneder til, noget usædvanligt for mig at planlægge så langt frem. - Den dag bukkede de sig for mig og roser var strøet fra trappen og helt hen til briksen i midten som altid var målet. Selve Mesteren tog i mod ved indgangen. tror ikke jeg nogensinde havde set ansigtet på Mesteren, men denne dag viste og lyste han af glæde. Når jeg kan komme i tvivl om jeg har set et ansigt eller ej er det fordi jeg aldrig har været i tvivl om den positive energi der har været og har ikke haft brug for et ansigt for at kunne ”læse” følelsen.

SBJ den 11.juli 2010

 

Søren Bille Jensen

Fjordvej 2, 5800 Nyborg

Tlf. 65 30 29 02

 

 

Opdateret 27/02/2013

Besøg  
023084